Naturel yoghurt er noget af det nemmeste at give: den skal hverken koges eller skæres, og de fleste børn kan lide den. Det svære er køledisken. De fleste yoghurter til børn er sødet, forsiden fortæller dig ikke hvilke, og rådene om hvornår man må begynde, er mere forskellige fra land til land, end man skulle tro. Her kan du læse, hvilken du skal vælge, hvordan du læser etiketten, og hvordan du serverer den.
Hvornår må baby få yoghurt
Fødevarestyrelsen anbefaler, at små portioner surmælksprodukter af sødmælkstypen gives fra 9 måneder som en del af en varieret kost: fra ½ dl stigende til 1 dl ved 1-års alderen.[6] Det er senere end fx i England, hvor NHS siger omkring 6 måneder.[1] Bor du i Danmark, så følg de danske råd.
Hvilken yoghurt skal du vælge
| Type | Til dit barn | Hvorfor |
|---|---|---|
| Naturel yoghurt og A38 af sødmælkstypen | Ja, fra 9 måneder: ½ dl, stigende til 1 dl ved 1 år | Kun mælk og kulturer; det Fødevarestyrelsen anbefaler |
| Skyr, ymer, ylette, fromage frais og proteinrig græsk yoghurt | Først fra 2 år | Højt proteinindhold |
| Frugtyoghurt, yoghurt med smag og børneyoghurt | Undgå | Tilsat sukker; sød hellere med most frugt |
| Letmælksyoghurt og A38 1,5 % | Fra 1 år | Fra 1 til 2 år letmælkstypen, hvis surmælksprodukter er en stor del af mælken |
| Drikkeyoghurt, poser og tuber | Læs etiketten | Mange er sødet, og de tæller med i mælkemængden |
| Saltede yoghurtdrikke (ayran, saltet lassi) | Ikke før 1 år | Salt; babyer skal ikke have salt mad |
| Plantebaseret yoghurt | Spørg først | Ikke en ligeværdig erstatning; se afsnittet om allergi |
| Upasteuriseret yoghurt | Nej | Kan indeholde skadelige bakterier |
Proteinet er det, hvor de danske råd adskiller sig mest fra andre landes: Fødevarestyrelsen siger, at børn ikke skal have produkter med højt proteinindhold som ymer og skyr, og at skyr, fromage frais, ymer og ylette tidligst gives fra 2 år.[6] Græsk yoghurt varierer, så tjek proteinindholdet på etiketten. Vil du søde en naturel yoghurt, så rør most banan eller bær i: så styrer du selv mængden, og der er stadig ikke tilsat sukker.
Sådan læser du etiketten
Yoghurt er ofte dér, hvor et barns første tilsatte sukker kommer fra. En undersøgelse af 921 yoghurter i britiske supermarkeder fandt, at børneyoghurter havde en median på 10,8 g sukker pr. 100 g mod 5,0 g i naturel og græsk yoghurt, og det meste af de 5 g er laktose, mælkens eget sukker.[4] Da undersøgelsen blev gentaget i 2019, var sukkeret faldet, men mest fordi de sødeste produkter var forsvundet: kun en tredjedel af produkterne, der stadig var til salg, indeholdt mindre sukker end før.[5]
2 ud af 101
Tjek en yoghurt på 30 sekunder
Glem forsiden: »til børn«, »uden raffineret sukker« og »med rigtig frugt« siger intet om, hvor meget sukker der er i. Vend bægeret.
- 1
Læs ingredienslisten
I naturel yoghurt er listen mælk og mælkesyrebakterier. Står der sukker, sirup, honning, frugtjuicekoncentrat eller frugtpuré, er den sødet.
- 2
Tjek sukker pr. 100 g
Omkring 5 g eller mindre er mælkens egen laktose. Langt mere, og der er tilsat sukker.
- 3
Tjek fedtet
Sødmælkstypen før 1 år. Fra 1 til 2 år letmælkstypen, hvis yoghurt er en stor del af mælken.
- 4
Tjek proteinet
Skyr, ymer, ylette og proteinrig græsk yoghurt venter til 2 år.
- 5
Se efter »pasteuriseret«
Yoghurt fra supermarkedet er næsten altid pasteuriseret. Yoghurt af råmælk fra gårdbutikker er det ikke nødvendigvis, og den er ikke til babyer.
Sådan serverer du den
- På en færdigfyldt ske, dit barn selv kan holde, eller i en skål, det kan stikke hænderne i. Det sviner, og det er sådan, barnet lærer.
- Rørt i most frugt, grød eller en grøntsagsmos.
- Som dip til bløde fingermadder, fx godt kogte grøntsagsstave.
- Fra pose eller tube, presset ud på en ske eller i en skål, så barnet bliver ved med at øve sig med skeen.
- Naturel yoghurt smager surt. En grimasse er ikke et nej: tilbyd den igen en anden dag, for det er gentagen eksponering, der virker.
To ting holder du ude af bægeret. Honning skal helt undgås indtil 12 måneder, fordi den kan indeholde bakterier, der giver spædbarnsbotulisme, så brug den aldrig til at søde yoghurt. Og upasteuriseret mælk og råmælk kan indeholde skadelige bakterier.[2]
Mælkeallergi og plantebaseret yoghurt
Komælk er en af de fødevarer, der kan give en allergisk reaktion. NHS råder til at introducere den slags fødevarer én ad gangen og i meget små mængder, så du kan se en eventuel reaktion.[3] Har dit barn komælksallergi, eller undgår I mejeriprodukter, er plantebaseret yoghurt ikke en ligeværdig erstatning: NHS holder plantedrikke ude af det første år og fraråder at fjerne mejeriprodukter fra et barns kost uden først at tale med lægen eller en diætist.[2] De øvrige allergener står i introduktion af allergener.
Yoghurt i vores fødevaredatabase
Hver af dem har sin egen side med servering og en sikkerhedsvurdering for hver aldersgruppe: naturel yoghurt af sødmælk, græsk yoghurt naturel, skyr, kefir, gedemælksyoghurt, yoghurt i pose, kokosyoghurt og ayran. Resten finder du under mælk og yoghurt og plantebaserede mejerialternativer. Hvad der ellers skal på tallerkenen, står i madplanen for det første år.





